Til forældre
Ved at ansætte mig, får du en erfaren og dedikeret fagperson med dybdegående kendskab til det offentlige system og de juridiske aspekter inden for børn, unge, familie- og anbringelsesområdet. Jeg bringer omfattende viden og ekspertise til bordet, hvilket sikrer, at opgaverne bliver udført med høj kvalitet og præcision.
Desuden kan jeg tilbyde en proaktiv tilgang til udfordringer, evnen til at navigere komplekse lovgivningsmæssige landskaber, og en stærk evne til at samarbejde på tværs af forskellige interessenter. Min erfaring sikrer, at jeg hurtigt kan tilpasse mig og levere resultater, der gør en positiv forskel for de involverede parter. Ved at vælge mig, investerer du i en ressource, der kontinuerligt arbejder for at opnå de bedste mulige resultater inden for dette vigtige område.
Som professionel socialrådgiver kan jeg bistå dig i din sag i forhold til:
- Anbringelsesområdet: §75 Støtteperson.
- Råd og vejledning ved en sag ved kommunen og/eller Familierethuset.
- Ved behov for råd og vejledning til familielivet og evt. begyndende mistrivsel i hjemmet.

Til forældre
§75 støtteperson
Til dig der er forældre til et anbragt barn, og ønsker en §75 støtteperson
Til dig hvis barn har en sag
Til dig, hvis barn har en sag ved kommunen og/eller Familieretshuset, og du ønsker råd og vejledning hertil
Råd og vejledning
Til dig, hvis barn ingen sag har ved kommunen og/eller Familieretshuset, men du ønsker råd og vejledning til familielivet
Barnets Lov § 75 Støtteperson
(Tidligere §54 støtteperson)
Når dit barn skal anbringes uden for hjemmet – uanset som det er med eller uden samtykke og uanset om dit barn har en funktionsnedsættelse eller ej – skal kommunen tilbyde dig og oplyse dig om din ret til en §75 støtteperson. En §75 støtteperson er uvildig. Det er dig som forældremyndighedsindehaver, der vælger og bestemmer hvem du ønsker som din §75 støtteperson.
Det er forældremyndighedsindehaverens bopælskommune der skal bevillige og dække udgifterne til støttepersonen. Og det er forældremyndighedsindehaverens bopælskommune der godkender den valgte støtteperson og sætter rammen og omfanget af støtten.
Det betyder også, at hvis du flytter kommune, så får du derved en ny bopælskommune, og så er det denne nye bopælskommune der skal bevillige og dække udgifterne til en §75 støtteperson.
Hvorfor vælge en §75 støtteperson
Uanset om du har givet samtykke eller ej til anbringelsen af dit barn, har du ret til en §75 støtteperson.
Og uanset om det er med eller uden samtykke, kan det stadigvæk være godt givet ud for dig at have en uvildig §75 støtteperson at tale med omkring anbringelsen. Din §75 støtteperson kan forberede dig til møder, være et ekstra sæt ører til møder med kommunen og evt. børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og byretten samt evaluere møderne sammen med dig. En §75 støtteperson kan også være behjælpelig med at gennemlæse og forstå breve, afgørelser samt andre dokumenter fra det offentlige mv.
Der er desværre ingen krav til en §75 støtteperson. Men jeg vil påstå, at når du skal vælge din §75 støtteperson, er det en fordel for dig at vælge en støtteperson, der har en socialfaglig baggrund samt erfaring og kendskab til området, lovgivningen og hvordan det offentlige hænger sammen, for at kunne hjælpe dig bedst muligt.
Du kan vælge mig som din §75 støtteperson
Du vil få:
- En §75 støtteperson der har socialfaglig baggrund samt erfaring og kendskab til området, lovgivningen og det offentlige system.
- Mit fokus vil altid være at støtte dig som forældre i at få etableret/bevare et konstruktivt samarbejde med parterne omkring dit barn.
- Støtte dig til at se på de faktorer, som har været årsagen til anbringelsen, således du som forælder oplever støtte i at varetage omsorgen for dit barn ved en eventuel hjemgivelse eller i samværet med dit barn under anbringelsen.
- Støtte dig i at bevare kontakten til dit barn.
- Forberede dig til møderne med kommunen, og evt. børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og byretten.
- Som støtteperson vil jeg også kunne deltage i disse møder som et ekstra sæt ører for dig.
- Evaluere møderne efterfølgende sammen med dig.
- Hjælpe dig med at gennemgå afgørelser og dokumenter sammen med dig.
Hvordan bliver jeg din §75 støtteperson
Der er flere muligheder:
- Du kan kontakte din bopælskommune og fortælle at du ønsker en §75 støtteperson og at du har fundet mig. Herefter vil børne- og ungerådgiveren kontakte mig.
- Du kan kontakte mig. Og ønsker du at jeg skal være din §75 støtteperson, kan jeg tage kontakt til din bopælskommune.
- Det kan også være, at børne- og ungerådgiveren i din bopælskommune anbefaler eller foreslår mig som din §75 støtteperson. Og så er det dig der skal sige ja eller nej tak til det. Jeg vil dog her gøre særligt opmærksomt på, at jeg som §75 støtteperson er uvildig. Det betyder, at når en børne- og ungerådgiver foreslår eller anbefale mig som en mulig §75støtteperson for dig, handler det ene og alene om, at jeg formentligt har haft et samarbejde med denne kommune og evt. denne børne- og ungerådgiver om andre opgaver, og derved ved denne kommune samt børne- og ungerådgiveren, at jeg arbejder som professionel §75 støtteperson og hvad jeg står inde for.
- Når din børne- og ungerådgiver har bevilliget omfanget af rammen, så aftaler du og jeg sammen hvornår, hvordan og hvor vi skal mødes, indenfor den ramme der er bevilliget.
Har dit barn en sag ved kommunen og/eller i Familieretshuset?
Det kan være at du oplever, at det er rigtig svært at navigere rundt i de offentlige systemer, at læse og forstå de beslutninger og afgørelser kommunen og/eller Familieretshuset træffer. Det kan også være at du føler at dit barn ikke får den hjælp og støtte du mener det skal have og har ret til at få.
Det kan være at du føler dig helt ny i det offentlige system. Det kan også være at du føler dig overset, ikke hørt eller lyttet til – Det kan også være, at du føler at dit barn ikke bliver set, hørt og lyttet til.
Så kan det være en god ide at gøre brug af en privat socialrådgiver. Her kan du søge professionel rådgivning i forhold til at få afdækket den situation du står i. At få et bud på hvilke muligheder du eventuelt kan have inden for lovens rammer og hvordan du kan komme videre.
Jeg kan hjælpe med at få skabt et overblik i dit barns sag og en forståelse af, hvordan det offentlige system arbejder og hvordan du og dit barn kan blive mere medinddraget i de beslutninger og afgørelser som kommunen/familieretshuset træffer. Jeg kan forberede dig til møderne. Måske vil du også have mig med til nogle møder. Måske vil du også gerne have hjælp til den skriftlige del bl.a. til partshørings- og/eller klagesvar.
Jeg arbejder altid med udgangspunktet i samarbejde. Jeg vil gøre mit for at alle parter kan samarbejde omkring barnets sag, da jeg ved at dette er af afgørende betydning for den positive udvikling i sagen.
Jeg kan b.la. hjælpe med følgende:
- Give dig et overblik i dit barns sag
- Forberede dig til møder og samtaler med offentlige instanser
- Partrepræsentant
- Råd og vejledning indenfor børn, unge og familieområdet
- Besidder
- Afgive partshøringssvar
- Vurdere afgørelser og udfærdige klageskrivelser
Råd og vejledning
Der tilbydes råd og vejledning i de situationer, hvor der er tale om tidlig forebyggelse af mistrivsel i hjemmet. Der hvor de små tegn begynder at vise sig. Og jo før der handles på det, jo bedre og hurtigere kommer familien i trivsel igen.
Det kan være råd og vejledning om børn og unges trivsel, hertil hvad der er forventligt og ikke.
Det kan være støtte til helt almindelige dagligdagsting, samtaler med jer forældre og jeres barn.
Det kan være de udfordringer der opstår i en skilsmisse familie og håndteringen af dette.
Måske har dit barn behov for at tale med en fortrolig voksen omkring det der er svært.
Andet.
Kontakt mig
Nedenfor kan du udfylde min kontaktformular - jeg vil svarer tilbage senest indenfor 24 timer
